Basisviden om den genetiske arvemasse
Egenskaber hos en kat, viser sig
i udseende. Og de gener katten giver videre til sine afkom, bestemmes af
kattens arvemasse. Arvemassen består af DNA, som findes i cellerne. I hver celle findes flere forskellige
DNA, og de kaldes kromosomer. På Kromosomerne ligger alle generne. Dvs.
koderne, der bestemmer farver, maskegenet, øjenfarven, størrelse, udseende
m.v. samt dannelse af enzymer og alt det andet, som foregår i en kat. Hvert gen er således
et bestemt stykke DNA, der indeholder koder for en bestemt ting. Det hele styres
af en kemisk / biokemisk proces.
Kromosomer og gener
En kat har 19 kromosom-par, hver kat har altså 38 kromosomer. Afkom arver /
får halvdelen fra sin far og den anden
halvdel fra sin mor. Et af disse kromosom-par er helt
specielt, det er de såkaldte kønskromosom-par, dem der bl.a. bestemmer hvilket køn katten har.
Hunkattens kønskromosom par, består af 2 kønskromosomer, der begge er af typen
X - altså XX.
Hankattens kønskromosom par består af 1 af typen X og 1 af typen
Y - altså XY.
Det er nøjagtig det samme
for os mennesker. Men katten har altså 18 almindelige kromosom-par og 1
kønskromosom-par. Da kromosomerne findes i par, er der altid 2 udgaver af genet for en bestemt
ting. Det betyder, at de gener, der findes på de almindelig kromosomer findes
dobbelt. Det kaldes, at der altid findes 2 alleler for den pågældende egenskab.
Det gælder altid, bortset fra de gener, der er på X kromosomet hos hanner,
der jo kun har en udgave af dette bestemte kromosom.
Et
kromosom-par er altså 2 kromosomer, der indeholder gener for den samme ting,
ikke nødvendigvis det samme gen. F.eks. har katten 2 almindelige farvegener, et
på ét kromosom, som den har fået fra sin far, og et på ét kromosom, som den har fået
fra sin mor. De 2 farvegener kan godt være henholdsvis et sort gen og et
chokolade gen. For alle katte er de to alleler helt ens for en stor del af
generne, f.eks. antal øjne, ører, ben og indre organer. Alle gener kan ændres
ved avl eller ved tilfældig opståede ændringer. Det sidste kaldes ”mutationer”.
Dominante og recessive gener
De 2 udgaver af genet / alleler kan være
helt ens eller forskellig. Er de ens giver det sig selv, så bliver det, som
genet siger. Er de forskellige, kan der være tale om, at ”de begge får lov
at bestemme”, så er der tale om co-dominans.
Er der tale om, at det ene gen "udgave 2 råber højere” end den anden,
d.v.s. altid får lov at bestemme, er genet det vi kalder dominant. Dvs. det får
lov til at bestemme og derved komme til syne på katten. Er der derimod tale om
at genet ”lader sig undertrykke”, kaldes det for et ressisivt gen, dvs. man
kan ikke se på katten, at den har et gen for den pågældende egenskab. Men katten
har alligevel genet og kan dermed give det videre til sit afkom - så siger vi,
at den er bærer
af egenskaben.
De ting (egenskaber) vi kan se på katten, kaldes kattens fænotype.
De egenskaber katten bærer på / i sine gener, kaldes kattens genotype. Hvis
katten er bærer af en recessiv egenskab, er kattens fænotype og genotype ikke
ens, da den recessive egenskab undertrykkes af den dominante. Men det er altid
genotypen, katten videregiver til sit afkom. Hvis et recessivt gen skal kunne ses på katten, skal den have 2 udgaver af det recessive gen.
Dvs. begge alleler, skal bære genet for den samme recessive egenskab. Herved bliver
genet ikke ”overdøvet” af et dominant gen. Det man siger, er at katten er
homozygot, for den pågældende egenskab, altså har 2 ens alleler, for den pågældende
egenskab. Katten kan naturligvis også være homozygot for 2 dominante gener.
Er I med endnu - for så fortsætter vi.
Overførsel af gener fra forældre til afkom
Afkom (i denne sammenhæng) killinger, modtager altid halvdelen af
kromosom-massen fra moderen og halvdelen fra faderen. Forældredyrets
kromosom-masse deles, således at henholdsvis æg og sædceller hver især
indeholder 1 kromosomsæt fra henholdsvis moderen og faderen. Når
æg og sædceller dannes, er det ikke sådan, at nogle indeholder alle ”højre"
eller ”mor” kromosomerne og de andre indeholder ”venstre” eller ”far”
kromosomerne. Alle søskende er ikke ens, og de er heller ikke kopier af forældrene. Der bliver byttet
rund og mikset i kromosomerne, inden de
fyldes i henholdsvis æg og sædcelle. Dvs. når der dannes æg og sædceller i
en kat, hvilket sker i fosterstadiet, bliver de kromosomer, fostret har fået
fra sin mor og far, mikset i en ny kombination, og disse bliver givet videre til
de celler, der indgår i kattens evt. kommende afkom. Hvert æg og hver sædcelle
indeholder således en ny udgave af de forskellige 18 kromosomer og et X eller Y
kromosom i alt 19 kromosomer. Ved befrugtningen sker der en sammensmeltning,
hvorved den fuldendte celle med i alt 38 kromosomer eller 19 kromosom-par opstår.
Herefter vokser og deler cellen sig, indtil et fuldendt / færdigt dyr er dannet.
Alle de processer, der danner en færdig killing, styres af generne på
kromosomerne. En
hunkat har, som nævnt i det første afsnit, to X
kromosomer, dvs. alle de ægceller, en hunkat danner indeholder derfor ét X
kromosom. En hankat, har et X og et Y kromosom. Sædceller indeholderenten et X eller et Y. Er
der X –sædceller, der smelter
sammen med ægget, bliver killingen en han.
Far / mor |
X |
X |
X |
XX |
XX |
Y |
XY |
XY |
Figur, der viser hvorledes mor-kattens X kan smelte
sammen med far-kattens X eller Y. Afkommet vil statistisk blive 50 procent
hunner og 50 procent hanner.
Pelse hos katte
For at holde styr på de forskellige
pels-gener, har de fået forskellige bogstavsbenævnelser. Et stort bogstav
symbolisere, at genet er dominerende og et lille symbolisere, at det er et recessivt gen for pelsens farve og længde.
Lang og kort pels
Genet for kort pels (L) kaldes det, dominerer over genet for lang pels (l). En
korthårskat har genotype (LL) eller (Ll). En kat med Ll er bærer
af gen for lang pels. En langhårskat har altid genotype (ll). To langhårskatte kan således ikke få
korthåret afkom.
|