Avl og opdræt


Læs mere om Birmaen her:
Køb og salg af katte
Stamtavle hvorfor?

Genetik
Blodtyper

Tidlig neutralisering ?
Kemisk kastration - Suprelorin

Avl og opdræt:
Farveskema - ved parring af ....

Drægtighed og fødsel
Opfostring af killinger


Avlskatte

Udvælgelse af avlsdyr
At vælge en hunkat eller hankat til avl, stiller krav til de nye opdrættere, som vil starte op. Det er, eller bør være, andre krav til en racetypisk hellig birma, end hvis man tænker på at få en kat til udstilling. Ofte ser man anbefalinger på, at en kat til avl og udstilling bør have sine hvide markeringer. Intet er mere forkert - eller kan være et forkert valg.


Man skal hellere se på, om hunkattens egen mor har haft nemme fødsler, haft nemt ved at blive drægtig og har født uden komplikationer, det kunne være et udgangspunkt. Ikke altid er det sådan, det sker også for katte, at en killing ligger forkert og dermed skal have førstehjælp til fødslen. Men også en hunkat, som passer og tager hånd om sine killinger er god. Et afkom efter en sådanne hunkatte, vil være en ganske god begyndelse.


Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at en hunkat arver alle sin mors egenskaber. At vælge avlsdyr fra danske kendte linjer er at fortrække, frem for at vælge import, hvor man ikke kender baggrunden for avlskatten, og ej heller ved hvordan genpuljen går i spænd med de linjer, som er kendte.


Når man køber sin første avlshun, kan det være meget værdifuldt at få en hunkat fra en opdrætter, som i mange år har opdrættet generation efter generation, på gamle kendte katte. En seriøs opdrætter, har avlet på gode mødre i flere generationer og har også god erfaring med hvilke kattekillinger, som skal udvælges til videre avl for at blive racetypiske.


Ved køb af kat til avl, kan det være en god ide, at bruge lidt tid på at studere killingens mor, selvom hun ikke er i kondition grundet drægtighed og diegivningsperioden. Ingen kan udvælge en killing til avl i en alder af 2 - 4 uger. Det kan kun anbefales, at man får en aftale med en opdrætter om, at man kan købe en kat, som efter dennes vurdering kan gå i avl. De fleste opdrættere vil gerne vente til en killing er 8 - 10 uger, inden man beslutter sig, og inden de selv vurderer om killingen er til avl.


Har man mulighed for også at se kattekillingens far, er det et plus, da begge forældre sætter sit præg på den genetiske sammensætning i netop den killing, du vil bruge til avlen. Her må man tænke på, at bevarelse af racen er, at man sørger for, at de hunkillinger man sælger til avl, også kan blive parret. Derfor kan der fra tid til anden være et problem med at købe avlshunner, da opdrætteren jo også har en vis interesse i, at linjerne bliver parret til noget som gør, der kommer killinger i en kvalitet, som opdrætteren selv har som mål.


Man behøver ikke tænke så meget på aftegningerne. Det vigtige er forældrenes hovedform, øjenfarve og form, pelskvalitet og kropsbygningen. Det er naturligvis dejligt, hvis det hele er tilstede, men det er en svær race at vælge, da der er så mange detaljer. Hvidplettethedsgenerne betyder, at man kan få flotte afkom efter forældre med for meget eller for lidt hvidt, og man kan få dårlige aftegninger på afkom efter flot markerede katte.


Defekter

Det bør være en selvfølge, at man ikke vælger et avlsdyr med kropslige defekter. Det kan være synlige fejl, og disse vil så også have betydning på udstillinger. Man har ikke avlsgodkendelse i Danmark, så det er opdrætterne, som udvælger avlskattene. Ofte kan det tage tid at få sin avlskat fra en erfaren opdrætter. Men det er værd at vente på.


Navlebrok

Navlebrok er en fejl, som kan opstå, og katten kan opereres for dette. Katte kan efter en operation opnå stor succes på katteudstillinger. I avlen derimod er det en alvorlig fejl, som udelukker katten fra avl. Når det første kuld skal registreres, skal der indsendes attest for at hunkatten ikke har haft, eller har navlebrok.


Haleknæk / fejl

Haleknæk er et andet problem, som kan være svært at komme til livs. Selvom man avler på dyr, som sandsynligvis ikke bærer denne defekt, så fødes der killinger med denne fejl. Det kan ikke anbefales, at benytte katte med denne defekt i avlen. Haleknæk giver så vidt man ved, ingen gener for katten, såfremt der er tale om et lille haleknæk. Men der kan ses alvorlige haleknæk, som kan give gener for katten. Man skal her tænke på, at halen er en forlængelse af rygsøjlen. Det er set hos andre racer, og det kan bliver alvorligt, så derfor bør en kat med haleknæk ikke anvendes i avlen. Halefejl kan også være en lille kugle i spidsen af halen, det er også en fejl, som bør udelukke katten fra avl. Nogle af disse ting, kan en uerfaren ofte ikke selv mærke og vurdere, og derfor har man som ny brug for hjælp. Det er set på mange udstillinger, at dommeren til ejerens store fortrydelse og overraskelse, har fundet en halefejl. Katte med haleknæk / fejl kan udstilles og få cerf., som kastrater, mere om det under udstillinger.


Det kræver i øvrigt noget erfaring at mærke om en killing har haleknæk/fejl. Det kan ofte opdages ved, at man gnubber forsigtigt op og ned ad halen. Man kalder det at stresse halen. Vi har i de seneste år gjort et kæmpe arbejde for at finde disse og derefter udelukke dem fra avl.


Manglende testikler hos hankatten

En hankat, som savner en eller begge testikler, kaldes monochid eller kryptochid. En hankat som mangler den ene testikel, vil kunne producere killinger. MEN, der kan ikke gives stamtavler på afkom efter en hankat, som ikke har normalt udviklede testikler eller hvor placeringen af testiklerne ikke er i orden. FIFé, og dermed Felis Danica, har regler for dette, og der skal medsendes en erklæring fra dyrlægen på at hankattens ædlere dele er i orden.


Man mener det er arveligt. Da hanner i årevis har været udelukket fra avlen, er det sådan at hunkatten bærer denne arvelighed, så det skal man vide, hvis man får en hankilling uden begge testikler i pungen, så kan det gives videre af søskende. Ikke hankillingerne (de skal jo vise papir på at det er i orden.)


Bid

Vi ser i et lille omfang, at der kan opstå bidfejl. Hos birmaen kan der findes alle de fejl, som ses hos andre racer, men ved at samarbejde, så kan racen holdes sund. Man bør heller ikke benytte en kat med bidfejl i avlen.


Skeløjethed og øjencyster
Er et problem, som ikke kun rammer birmaen, men alle racer, dog kunne det virke til, at man ser dette ofte hos Himmalayamaskede katte - dette var for år tilbage ofte, men med selektiv avl, ses det ikke så tit mere. Det er naturligt, at en skeløjet kat ikke bør gå i avl. En anden fejl, som er set i katten's øje er dermoida cyster. En hudlap, som har hår på. Øjet kan være åbent ved fødslen, eller den kan genere katten. Så bør den fjernes operativt. Ofte er denne så lille og uden gene for katten. Igen kan det ikke anbefales at benytte katten til avl.


Sammenvoksede tæer eller en ekstra tå

Er også noget man bør se efter. Det er nemt at tjekke for både den som skal købe katten og for opdrætter. Sådanne killinger bør heller ikke indgå i avlen.


Avl på katte med defekter

Er IKKE vejen frem til at bibeholde den sunde race vi har i dag. Avl bør ikke ske på katte med defekter. Der findes såkaldte skjulte fejl. Det kan være knæ og hofteled samt brystbensdeformer, som ofte kræver en dyrlægeundersøgelse for at opdage. At avle på defekte dyr vil ingen seriøs opdrætter binde af med, da en kat som er bærer af en defekt vil give dette videre til sine afkom - enten synligt eller som et bærende gen. Så det vil jo ikke kun ramme opdrætteren selv, men i stor udstrækning, hvis disse sælges til avl.


At hjælpe nye opdrættere

En seriøs opdrætter er også en som "tør" og vil hjælpe nye i gang. Dermed påtager de sig et stort og krævende ansvar. Det er nemmere at sælge kastraterne, altså killinger eller helt unge katte, som ikke må gå videre i avlen. Prisen for en avlskat dækker for meget mere end katten, det dækker også for opdrætterens tid og lyst til at ville hjælpe, derfor ønskes kun seriøse købere til avlskattene. Men vi må hele tiden holde os for øje, at fremtidens opdrættere vil udelukke katte fra avlen, hvis vi ikke gør det. Man skal have en mulighed for at købe en avlskat, men det kræver tålmodighed, ofte vælger opdrætterne den sikre vej, at sælge til de som allerede er i gang. Som allerede deltager i udstillinger. At deltage i udstillinger, er jo en slags eksamen på om de afkom man opdrætter som racetypiske også klarer sig godt på udstillingerne


Stamtavler

Køb kun kat med stamtavle, det sikrer dig et bevis for hvor katten kommer fra. Opdrætterne er omfattet af Felis Danica regler og naturligvis den danske lovgivning.


Ofte har de, som har "hellig birma" killinger uden stamtavle til salg, avlet på en kat, som ej heller har en stamtavle. Eller stamtavlen er måske lukket, fordi opdrætteren har fravalgt, at den skal i avl på grund af uheldige egenskaber. Der kan ikke gives stamtavler på afkom, hvis stamtavlen er lukket. Så stamtavlen kunne f.eks have været lukket, på grund af arvelige sygdomme på linjen.


En kat uden stamtavle er en huskat.
Prisen for en stamtavle er kun 200 kr., så det kan ikke være det man sparer på.


At holde avlshan

Man skal have samme krav til enl alvshan som en avlshun, når man tænker på racetypisk, sundhed og fri for defekter. Nå det er sagt, så dukker det store problem og spørgsmål op. Kan man holde hankat til avl? Vi ved, at en hankat, som er sund og rask og fertil, vil begynde at markere sig. Det vil sige, han strinter. Det ses ofte ved, at han ryster med halen og strinter lidt her og der - på vinduerne, boghylder, vasketøjet, i sko, ja han vil ofte strinte på alt. Det giver en meget særegnet lugt, som ikke virker særlig behagelig for os mennesker, faktisk er lugten ikke til at opholde sig i, der er klart et strejf af ammoniak i denne lugt. 


Har man besluttet at ville holde avlshan, så er det en god ide at være rustet til dette. At holde fertil han i lejlighed, vil ofte give ofte store problemer. Hannens lugt spreder sig via ventilationer, og ikke mindst den klagende og evigt jamrende kalden er et problem. Der komme ofte klagemål fra naboerne. Måske har man held med at have en hankat som ikke strinter, eller bare strinter med måde. Med måde menes det, at han kun strinter begrænset og i højsæson for løbetider.


Hvis din hankat er som de fleste og helt naturlige hankatte, så er det en fordel at bo i en villa. Eget hankatterum kan blive nødvendigt, det bør og kan indrettes, så det er nemt at gøre rent også med tanke på, at han måske skal have besøg af fremmede hunkatte for parring. Men det må være en selvfølge, at der er rent og pænt hvor der sælges killinger, og hvor der holdes fertil hankat. En hankat bør have et rum på mindst 6, men gerne 9 kvm og bør have vinduer, så der også kommer lys ind i rummet. Det vil være synd ikke at give en fertil hankat en løbegård, som han vil elske.


Den daglige menneskelige kontrakt bør også være en selvfølge. En hankatte ejer bør være meget obs på, hvilket afkom der kommer. En hankatteejer har altid ret til at sige ja og nej til parringer udefra, da det er deres kat. Så kan en hunkattejer blive nødsaget til at finde sig i, at det måske ikke var lige ham, der skulle bliver far til hendes killinger. Det er helt almindeligt, at der kræves sundhedsrelaterede attester, f.eks. FIV og FeLV og måske i nogle egne og lande også Clamydia.

Tilbage